Gøgsigs Pakhus

1995

Pakhusudstilling år 1995

Åbningen af Pakhusudstillingen 1995, fandt sted lørdag d. 1 Juli i kulturhuset Gøgsigs Pakhus.

Udstillere:
Birte Hunnerup Kragskov
Staffan W. Kull
Hans Gøgsig
Sonia Weeke
Ruth Magnussen
Linda E. Christensen

Gæsteudstillere:
Niels Chr. Olesen - Skagen (glas)

Forord
Du er "en heldig kantøffel"
-du sidder med Katalog over Pakhusudstillingen 1995!

I oldemors tid hed det på denne tid af året: "Nu er gården kalket, huset gjort hovedrent og barnet født - så kommer der en dejlig tid".

Her i Sindal kan vi omskrive udsagnet til 1995 således: Billederne er malet, glasset er pusset og arrangørerne har arrangeret, så nu kommer der en dejlig tid!

Det er selvfølgelig sommeren med Pakhusudstillingen i Gøgsigs Pakhus, jeg hentyder til, fra 1. juli til 5. august

Overskriften hidrører fra tiden, da en dansk prins blev kong Georg den 1. af Grækenland. Ham blev der sørget godt for, syntes man.

Det gør der også for os.

Arrangørerne Jette Kull, Hans Gøgsig og Jens Ole Jørgensen leverer et stort og godt kontinuerligt arbejde til gavn for os, for Sindal og ikke mindst for kunsten i Sindal Kommune.

Finder vi et sådant menneskeligt overskud, som giver sig udslag i enten arbejde med rammerne, eller i kunstneriske udtryk, der kan glæde, provokere og udvikle os tilskuere, skal vi huske at støtte og anerkende.

Hermed min uforbeholdne.

Jens Holt Andersen

Gøgsigs Pakhus, Torvegade 22, 9870 Sindal