Gøgsigs Pakhus

1993

Pakhusudstilling år 1993

Åbningen af Pakhusudstillingen 1993, fandt sted lørdag d. 3 Juli i kulturhuset Gøgsigs Pakhus.

Udstillere:
Birte Hunnerup Kragskov
Staffan W. Kull
Hans Gøgsig
Sonia Weeke
Ruth Magnussen
Reinert Boriths
Jonny Smidt Egholm
Jytte Damsgaard
Linda E. Christensen
Hedvig Brix Nielsen
Birthe Høj Hansen

Gæsteudstillere:
Erik Heide - Nykøbing Mors

Forord
Sindal 1993

Ja, det er ikke til at forstå det - men den 3. juli 1993 kl. 10.00 skal vi åbne den 10. Pakhusudstilling. Jeg vil derfor i dette indlæg komme med lidt forhistorie omkring Pakhusudstillingen.

Det hele startede i 1983, hvor Jette Kull som primus motor og indpisker (det er hun stadig) kontaktede daværende erhvervschef Palle Knudsen og undertegnede, om vi ikke vil være med til at lave en kunstudstilling med lokale kunstnere - bosiddende i Sindal Kommune - der viste kunst indenfor områderne maleri, grafik, skulptur og keramik.

Den første udstilling blev holdt i Dybro Jørgensens gamle pakhus og åbnede den 7. juli 1984 - hvor kulturudvalgsformand Kurt Jensen holdt åbningstalen - det har han faktisk gjort lige siden og skal selvfølgelig også holde åbningstalen den 3. juli 1993. Der var 7 lokale kunstnere med denne første gang.

Allerede i 1985 fik vi udvidet med, at der var en udenbys gæsteudstiller. I de efterfølgende år har vi været heldige med at have en udenbys gæsteudstiller.
Vi var i Dybro Jørgensens gamle pakhus i 2 år - fra 1986 har vi haft til
huse i de nu perfekte rammer i "GØGSIGS PAKHUS", som vi takket være en fantastisk indsats fra vores støtteforening - familien Gøgsig og mange andre nu via en selvejende institution kan se frem til helt at eje ved udgangen af 1995.

Fra 1986 skete der en udskiftning i arrangørgruppen, idet Palle Knudsen af arbejdsmæssige grunde ønskede at trække sig. Ny i gruppen blev' en "Gøgsig", idet Hans Gøgsig, der nu foruden at blive arrangør, også aktivt kunne deltage som kunstner på Pakhusudstillingen.

Udstillingen har gennem årene været besøgt af ca. 13-15.000. Det første år, som tidligere nævnt, uden gæsteudstiller derefter har vi haft følgende gæsteudstillere: Tom Thomsen, Holbæk - Lasse Winsøw, Viborg - Svend Engelund, Mårslet - Kaj Nørkjær, Vidstrup - Niels Helledie, Gl. Skagen - Poul Winther, Skagen - Erik Skjoldborg, Frederikshavn, Peter Hentze, København og i år Erik Heide, Nykøbing Mors. I alt har 31 lokale kunstnere udstillet i årenes løb.

Den meget aktive støtteforening tæller i dag ca. 150 husstande. Der er nu tre kunst- cirkler, der alle fungerer tilfredsstillende, og der er nu både en Maj-udstilling og en September-udstilling med mange kendte udstillere.
Huset har mange sponsorer, som jeg her gerne vil takke for deres bidrag uden frivillige bidrag og sponsorstøtte kan vi ikke drive et sådant hus som "GØGSIGS PAKHUS ".

Jeg vil hermed gerne ønske Pakhusudstillingen held og lykke med 1993 udstillingen og mange gode år fremover.

Med venlig hilsen
Jens Ole Jørgensen

Gøgsigs Pakhus, Torvegade 22, 9870 Sindal