Gøgsigs Pakhus

1992

Pakhusudstilling år 1992

Åbningen af Pakhusudstillingen 1992, fandt sted lørdag d. 4 Juli i kulturhuset Gøgsigs Pakhus.

Udstillere:
Birte Hunnerup Kragskov
Staffan W. Kull
Hans Gøgsig
Sonia Weeke
Ruth Magnussen
Reinert Boriths
Linda E. Christensen
Hedvig Brix Nielsen
Birthe Høj Hansen
Lars J Øigård

Gæsteudstillere:
Peter Hentze - København

Forord
Sindal 1992

Når vinbonden plukker årets druehøst, har han en fornemmelse af årgangen, men der går mange år, før han er helt klar over, hvor god en vin han lavede i '92. Nogle årgange går over i historien som de gode årgange.

Pakhusudstillingen i Gøgsigs Pakhus er der nogle udstillinger, der er bedre end andre - selvfølgelig.

Nogle billeder man husker bedre end andre. Kun fremtiden vil vise, om nogen vil blive husket - som de gode årgange.

At være en god vinbonde kræver: 1. De rigtige jordbundsforhold og klima. 2. En god drue. 3. Det håndværksmæssige skal være i orden. 4. øvelse. 5. Meget arbejde og lidt held.

At arrangere Pakhusudstillingen kræver: 1. Huset er i orden, og at klimaet i Sindal kommune kan inspirere kunstnerne. 2. En god gæsteudstiller og nogle gode "kunstnere" - der alle er håndplukkede. 3. Selve ophængningen. 4. øvelsen (den er vi ved at have). 5. En del arbejde (som gerne skal være udført inden åbningen!) og så lidt held med bl.a. vejret.

Uanset årgangen - om det er en Grand cru vin eller det er en vin de table kan man vel altid nyde et glas, men man kan ikke forvente, at alle kan lide den samme vin.

Det samme gælder med hensyn til Pakhusudstillingen. Den er meget alsidig - og man kan vel ikke forvente, at der er nogen, der kan lide det hele. Men man kan vel altid se på billederne - og så tage stilling til om man kan lide dem eller ej - og så er det oven i købet gratis.

Held og lykke med årgang '92. "Skål"

Med venlig hilsen
Hans Gøgsig.

Gøgsigs Pakhus, Torvegade 22, 9870 Sindal